Det Unævnelige

Af H. P. Lovecraft

(Uddrag pp. 22-23, Fra Skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller.)

... Han var rektor på East High School, født og opvokset i Boston og delte New Englands selvtilfredse døvhed overfor livets mere delikate overtoner. Hans holdning var, at kun vores normale, objektive oplevelser har nogen som helst betydning, og at det er kunstnerens arbejdsfelt ikke så meget at vække stærke følelser via handling, ekstase og forundring, men snarere at fastholde en rolig interesse i og værdsættelse af præcise, detaljerede beskrivelser af hverdagens anliggender. Han protesterede især mod min dybe interesse i det mystiske og det uforklarede; for uagtet at han selv troede på det overnaturlige i langt højere grad end mig, så ville han ikke medgive at emnet var tilpas funderet i hverdagen til at retfærdiggøre litterær bearbejdelse. At et sind kan finde sin største nydelse i flugt fra den daglige trædemølle, og kan skabe originale og dramatiske re-kombinationer af billeder som normalt af vanen og udmattelsen kastes ind i den reelle tilværelses fortærskede mønstre, var bogstavelig talt ubegribeligt for hans klare, praktiske og logiske intellekt. For ham havde alle ting og følelser faste dimensioner, egenskaber, årsager og effekter; og selvom han vagt var klar over at sindet til tider bryder med visioner og oplevelser af langt mindre geometrisk, klassificérbar og brugbar natur, mente han nu nok at han var berettiget til at sætte en klar, arbitrær linie og helt udelukke alt som ikke kan opleves og forstås af den gennemsnitlige borger. Desuden var han temmelig sikker på at intet virkelig kunne være “unævneligt”. Det lød ikke fornuftigt for ham.

Om end jeg udmærket var klar over det forgæves i at ty til detaljerede eller metafysiske argumenter imod en sådan selvhøjtidig ortodoks soldvæler, var der noget ved eftermiddagssamtalens sceneri, som fik mig til at gå længere end de sædvanlige overfladiskheder. De smuldrede gravsten, de patriakalske træer, og de århundrede gamle mansardtage i den gamle hekse-hjemsøgte by, som spredte sig omkring os, alt sammen vækkede det min ånd til forsvar for det som jeg beskæftigede mig med; og snart førte jeg mine stød over i fjendens egen lejr. Ja, faktisk var det ikke svært at påbegynde et modangreb, for jeg vidste at Joel Manton rent faktisk delvist klyngede sig til mangen en ammestue tro, som sofistikerede folk for længst var vokset fra; troen på døende menneskers tilsynekomst over store afstande, og på at tidligere tiders ansigter kan efterlade aftryk på de vinduer de så igennem da de var i live. At anerkende disse bondske bedstemor-historier, insisterede jeg nu, antydede en tro på spektrale substanser her på Jorden som adskilte sig fra deres materielle modstykke. Det antydede en kapacitet til at tro på fænomener som lå hinsides alle normale begreber; for hvis en død mand kan transmittere sit synlige eller tydelige billede på tværs af verden, eller gennem århundrederne, hvorfor skulle det så være absurd at antage at forladte huse er fyldt med underlige, bevidste ting, eller at gamle kirkegårde er gennemsyrede af generationers frygtelige, ikke-fysiske eksistens? Og siden ånd, for at kunne forårsage alle de manifestationer man tilskriver den, ikke kan være begrænset af materiens love; hvorfor skulle det så være ekstravagant at forestille sig psykisk levende døde ting i former—eller fravær af former—som for menneskelige iagttagere er fuldstændig og forfærdeligt “unævneligt”? At bruge sin sunde fornuft til at reflektere over sådanne forhold, gjorde jeg varmt min ven opmærksom på, er blot et tåbeligt fravær af forestillingsevne og mental fleksibilitet.

Det var nu tusmørke ...

Illustration af Lars Kramhøft

Læs omfattende uddrag af redaktørens introduktion, samt udvalgte uddrag fra novellerne:

Henrik S. Harksen
Introduktion: HPL og Cthulhu Mythos

H. P. Lovecraft
Det unævnlige

Sarah Fürst
Cikadernes Sang

Thomas Strømsholt
Den Lede Ting

Helene Hindberg
En Vesterhavsfortælling

Martin Svendsen
Kapaciteter

Benjamin Szumskyj
Rædsel i det Nordvestlige England

Henrik S. Harksen
Fra Skyggerne

Lars Konzack og Ian Dall
Tilfældet H.P. Lovecraft

Thomas Winther
Afgrunden