Visit our English sister site: www.hplmythos.com

Spøgelseshuset

Af Tinna Smedegaard

(Uddrag fra pp. 143-144, Dystre Danmark.)

____________

HOME
- - -
BESTILLING
- - -
FORHANDLERE
- - -
NYHEDER
- - -
KATALOG
- - -
NYE PROJEKTER
- - -
SEND HISTORIE/ MANUSKRIPT
- - -
OM REDIGERING o.a.
- - -
OM FORLAGET
- - -
Historiske Fakta om Liber Umbrae
____________

HARKSEN'S H.P.LOVECRAFT PAGE
- - -
WEBMASTER: ToGin
____________

. . .


Da jeg vågnede næste morgen peb mine lunger for hvert åndedrag, og sveden sprang fra hver pore af min krop. Efter blot et par timer med høj feber var jeg sikker på, at min sidste dag var kommet. I min febervildelse så jeg mørke skikkelser luske omkring sengegærdet, og dæmpede stemmer jamrede mit navn igen og igen. En enkelt gang kunne jeg endog føle omridset af en kølig hånd, som blev presset mod min pande.


Heldigvis viste min frygt for at enden var nær sig ikke at være sand. I adskillige dage måtte jeg holde sengen uden hverken vådt eller tørt, for mine afkræftede ben ikke kunne bære mig ud i køkkenet. Men endelig aftog feberen og

jeg kunne begynde at bevæge mig lidt rundt. Min første tur udenfor soveværelset var til køkkenet, hvor jeg spiste lidt brød, som selvom det var flere dage gammelt smagte ganske udmærket. Ganske langsomt vendte mine kræfter tilbage. Jeg spekulerede kort på, om kroværten og hans kone havde undret sig over mit fravær på kroen, men slog det hen i forvisning om, at de ville have opsøgt mig, hvis de troede at noget var hændt.


Den aften havde jeg min første sælsomme oplevelse. Jeg sad behageligt tilbagelænet i de store puder og døsede hen. Bedst som jeg var ved at falde i søvn, blev jeg forstyrret af en dør, der smækkede. Først da jeg hørte knirkende fodtrin

inde fra stuen, tænkte jeg, at det kun kunne være min egen fordør jeg havde hørt. Som inkarneret bymenneske var min første indskydelse at se mig om efter et våben. Desværre gemte soveværelset ikke noget som var anvendeligt i den henseende. Kun de let støvede bøger og en femarmet lysestage var, hvad min forvirrede hjerne registrerede, inden der igen blev tyst og stille. Jeg sad længe og lyttede, men efter hvad der føltes som timer, lænede jeg mig tilbage i puderne. Så nemt skulle jeg dog ikke slippe. I det øjeblik jeg skulle til at puste lyset ud, mærkede jeg nogen hale i tæppet og madrassen krænge, som om nogen havde sat sig på kanten. Jeg iagttog tæppet—det gled langsomt ned over mine skuldre og over i den modsatte side af sengen. Da jeg var kommet mig over den første forskrækkelse,

greb jeg fat om tæppets kant og trak så hårdt, jeg kunne. De usynlige fingre i den anden ende gjorde kortvarigt modstand, inden de dog gav slip og lod mig få min vilje. Der lød dæmpede fodtrin hen over gulvet, hvorefter døren med knirkende hængsler smækkede med et brag. Jeg lå længe og stirrede hen mod døren, mens skæret fra lyset flakkede hen over væggen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke fik sovet meget den nat.


. . .



Indhold:


Lars Ahn Pedersen:
Mordene på Katrina

H. H. Løyche:
Tante Olga

Thomas Strømsholt:
I de dybe mørke skove

Helene Hindberg:
Astrid

Jesper Rugård Jensen:
En kort historie om en mand

Thomas Bøttern:
Hvordan man slår sin lillesøster ihjel

Tinna Smedegaard:
Spøgelseshuset

Nikolaj Højberg:
Lejlighed 42

Henrik Sandbeck Harksen:
Let Petit Mort

Malan Jacobsen:
Katrine 05

A. Silvestri:
Der er engle nok til alle