Visit our English sister site: www.hplmythos.com

Katrine 05

Af Malan Jacobsen

(Uddrag fra pp. 197-198, Dystre Danmark)

Det var fantastisk at stå under bruseren, fyldt med duftende sæbeskum og lade vandet løbe over den opsvulmede krop. Body shampooen havde hun fundet inde i brusekabinen, og den duftede velsignet godt af roser og ferskner. Katrine stod længe derinde, og kvalmen svandt langsomt ind til en udholdelig murren i mellemgulvet. Da hun kom ud, følte hun sig meget bedre tilpas. Hun tørrede sig langsomt med et blødt, blåt håndklæde og klædte sig nynnende på. Til sidst trykkede hun igen på knappen til persiennerne, og kiggede på, mens de åbnede sig. Sekundet før, de trak sig væk, så hun et glimt af noget rødt øverst oppe på ydersiden af persiennerne. Hun rynkede brynene og trykkede på den knap, der bad persiennerne glide for uden at lukke. Langsomt gled persiennerne på plads, og hun kunne se, at der var skrevet fem bogstaver helt oppe ved øverste kant, hvor de ikke ville kunne ses udefra for vinduesrammen. Bogstaverne var skrevet med noget, der lignede læbestift og en smule udtværede, men hun kunne alligevel sagtens se, hvad der stod.

‘Flygt,’ læste hun undrende og blev helt kold indeni.

Hurtigt samlede hun sin morgenkåbe op og forlod badeværelset. Hun følte sig urolig og utilpas, selv om hun var ret sikker på, det måtte være børn, der havde efterladt beskeden. Voksne mennesker ville ikke skrive en besked med

læbestift på persiennerne. Katrine forsøgte at grine af sig selv, men kunne ikke. Faktisk kunne hun ikke rigtigt ryste uroen af sig, og mens hun hængte morgenkåben på plads, spekulerede hun over, hvordan hun skulle få tankerne væk fra ordet på persiennerne. Til sidst bestemte hun sig for at udforske huset. Måske ville hun føle sig tryggere, når hun kendte alle rummene. Måske ville hun finde billeder af nevøer og niecer, der så tilstrækkeligt kreative ud. Hun gik ud på gangen og drejede til højre, væk fra trappen, og lindede på de døre, hun kom forbi. Der var kun døre på højre hånd, og den første dør førte ind til et kontor, der sikkert var Leos. Næste dør gemte et herreværelse. Hun stak hovedet ind, men der var en underlig lugt i rummet, som gjorde hendes kvalme værre. Det lugtede næsten, som om et dyr boede derinde. Den tredje dør førte ind til et bibliotek eller en læsestue, og her gik Katrine ind. Hun indsnusede den tørre, støvede duft. Rummet lugtede af eventyr, dramaer og gys. Det lugtede af bøger. Hun gik hen til den første reol og begyndte at skimme titlerne. Ind i mellem trak hun en bog ud, men de var alle indbundet i læder, og der stod ikke noget resume bag på dem. Det var svært at gennemskue, hvad de handlede om, og Katrine var tæt på at opgive, da hun fik øje på en bog med titlen Hannahs hjerte. I samme øjeblik hun så den, vidste hun, at det var hendes yndlingsbog.

Hun trak bogen ud af reolen og satte sig i en blød lænestol, som stod ved siden af et rundt bord med en lille lampe. Lampen havde en skærm af glas i forskellige farver. Det var en Tiffany lampe, vidste hun, model Maria.

“Komplet ubrugelig viden,” mumlede hun og tændte den lille lampe, der kastede et rosa skær over stolen og bogen.

Tilfreds lænede hun sig tilbage og åbnede Hannahs hjerte. Katrine læste fire sider, før hun stødte på det første understregede bogstav. Bogstavet d var understreget med blyant. Det forekom hende underligt, at nogen ville understrege et bogstav. Katrine fortsatte med at læse, og tre sider senere var bogstavet u understreget. Katrine bladrede frem i bogen og fandt ud af, at der var mange flere bogstaver med streger under. Hun lagde bogen og gik ind på Leos kontor, hvor hun hentede en blyant fra holderen på bordet og en gul lap papir fra en lille memoblok. Så gik hun tilbage på biblioteket og skrev omhyggeligt alle de bogstaver ned, hun fandt i bogen. Der stod: ‘dueristorfarestolikkepånogenflygt.’

. . .

Indhold:

Lars Ahn Pedersen:
Mordene på Katrina

H. H. Løyche:
Tante Olga

Thomas Strømsholt:
I de dybe mørke skove

Helene Hindberg:
Astrid

Jesper Rugård Jensen:
En kort historie om en mand

Thomas Bøttern:
Hvordan man slår sin lillesøster ihjel

Tinna Smedegaard:
Spøgelseshuset

Nikolaj Højberg:
Lejlighed 42

Henrik Sandbeck Harksen:
Let Petit Mort

Malan Jacobsen:
Katrine 05

A. Silvestri:
Der er engle nok til alle