Visit our English sister site: www.hplmythos.com |
|||
|
|
Astrid |
||
|---|---|---|---|
|
____________ |
. . .
Næste dag gik vi en tur ind på Assistens Kirkegården. Vi havde taget en lille picnickurv med og et tæppe. Vejret var stadig fantastisk og den lette brise gjorde, at man ikke smeltede fuldstændig. På grund af det gode vejr var der mange mennesker, og de fleste pletter græs var besat, men endelig fandt vi et sted. Det var perfekt, omkranset af høje træer og lave buske, men stadig frit nok til, at solens stråler kunne nå ind. Det var et forholdsvis roligt hjørne af kirkegården, og da vi havde sat os fik jeg igen den der mærkelige fornemmelse af, at alting forsvandt og rykkede meget langt væk.
Selv om der gik en sti lige på den anden side af buskene, og der sad mennesker ikke længere end ti meter fra os, var alle lyde pludselig blevet fjerne. Det slog mig, at jeg kun havde denne fornemmelse sammen med Astrid; jeg havde aldrig haft den før.
Vi bredte tæppet ud på jorden og pakkede kurven ud. Der var et par øl og to sandwich. Solen bagte, og jeg krængede t-shirten af. “Tør du godt det?” hun smilede skælmsk til mig, “Du risikerer bare at jeg overfalder dig.”
“Ikke hvis jeg overfalder dig først,” grinede jeg og rakte ud efter hende.
Længe lå vi bare og nød stilheden og varmen, mens vi ind imellem strøg hinanden over armene eller kroppen. Men jeg kunne ikke ligge længe sammen med hende på den måde, uden at det havde en vis effekt. Mine kærtegn blev vildere og mere krævende, og jeg begyndte at krænge kjolestropperne ned over hendes skuldre. I stedet for at skubbe mig væk trykkede hun sig tættere ind til mig og lod drillende fingrene glide hen over min pik uden på bukserne. Ligesom første gang vi mødtes smøgede hun kjolen af og var nøgen. Jeg havde glemt alt om, at vi var på et offentligt sted, oven i købet en kirkegård, det eneste jeg tænkte på var, hvor meget jeg havde lyst til at bore mig op i hende, til at slikke hende til hun kom, til at smelte sammen med hende.
Hun knappede mine bukser op, tog min pik i munden og slikkede og sugede så jeg blev svimmel og måtte lukke øjnene. Lige inden jeg kom, lagde hun sig ned og spredte benene så jeg kunne kigge lige op og se de våde læber. Jeg greb om hendes røv og løftede hendes underkrop op imod mig og så stødte jeg op i hende. Hun stønnede og begyndte at gnide sine bryster mens hun bevægede sit bækken op i mod mig med lange, liderlige bevægelser. Jeg lod hænderne glide længere op forbi hendes balder og op til skuldrene, så hun nu nærmest lænede sig mod mine arme og sad halvt op.
“Jeg kommer, Thomas. Jeg kommer.” Hendes stemme var hæs. Nu gled mine hænder hele vejen om på ryggen af hende.
Der var ingen ryg. Det føltes som om mine hænder og arme bare forsvandt ind i et hul. I samme øjeblik udstødte hun et sagte skrig og strammede om min pik mens hun bevægede sig endnu hurtigere, og jeg kom selv, så jeg næsten besvimede. Udmattet lod hun sig falde om på ryggen og smilede op til mig. Jeg var stadig svag og fortumlet af orgasmen, men jeg havde ikke glemt den uhyggelige fornemmelse af hendes ryg, eller rettere, manglen på ryg. . . .
|
Indhold:
Lars Ahn Pedersen: |
|
|
|||