|
|
Tilfældet H. P. Lovecraft |
||
|
____________ |
... Hvad var mere nærliggende end at besøge H. P. Lovecrafts hjemby Providence i New England? Men inden jeg nåede så langt skulle jeg have et nyt pas og visum. Rejser til USA var blevet noget sværere efter 11. september 2001. I ventetiden fik jeg til min overraskelse et brev fra en advokat om, at jeg ugen inden jeg skulle afsted skulle indfinde mig til et møde i København. Det viste sig at handle om min gamle keeper. Han var til min forfærdelse fundet død under mystiske omstændigheder. Politiet var stadig i gang med at undersøge, hvad der var sket, men så vidt jeg forstod hældte de til, at der var tale om selvmord. Jeg forstod det ikke. Han virkede ikke som typen, der ville begå selvmord. På den anden side vidste jeg ikke præcist, hvem typen egentlig var. Jeg havde aldrig før mødt nogen, der havde begået selvmord. Han kunne også have forandret sig. Det var flere år siden, vi havde mødt hinanden. Advokaten, en anonym, midaldrende herre, som udtrykte sin individualisme ved et prikket slips, læste op fra et testamente. Det meste handlede om hans familie, som jeg ikke kendte, men til sidst stod der, at jeg skulle have udleveret en nøgle til en bankboks. Forundret modtog jeg den, sad med den i hånden, vejede den og funderede over, hvad der var tilfaldet mig. En lille grisk side af mig håbede på den store gevinst. Jeg smilte for mig selv og tænkte, at det var lige sådan noget vores keeper ville have gjort i et scenarie. Han ville sørge for, at en af vore karakterer fik fat i en nøgle fra en afdød ven, og derfra kunne scenariet begynde at tage fart. Nu havde vores keeper givet nøglen videre til mig. Trist, men samtidig sært opløftende og livsbekræftende. Måske skulle jeg samle vores gamle party og se, hvad det førte til. I første omgang valgte jeg at indfinde mig i banken for at finde ud af, hvad bankboksen mon indeholdt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg følte mig som en rollespilskarakter, en rigtig investigator. Denne følelse blev forstærket da det viste sig at bank-boksen indeholdt nogle artikler fra et amerikansk tidsskrift om virksomheden PostHuman Solutions, samt login og et password til en hjemmeside. For at komme på Internet gik jeg hent til Den Sorte Diamant (ja, det lyder ganske rigtigt som titlen på en b-film eller en pulp-roman), også kendt som Det Kongelige Bibliotek. Jeg satte mig ved en ledig computer og tastede hjemmesidens adresse, login og password ind. Login var ‘keeper’ og password var ‘©7#v1#v.’1 Den viste sig at indeholde en privat blog. Jeg havde simpelthen fundet vores keepers dagbog. Skyndsomt fik jeg printet den ud; det vil sige, så hurtigt som det lod sig gøre, for den var trods alt på over halvfjerds sider og printeren var langt fra den nyeste model. Ja, man skulle tro, der sad en lille munk inde i maskinen og nidkært skrev hver enkelt side ud. Imens fandt jeg på Kraks hjemmeside min gamle rollespilsgruppes telefonnumre og lagde dem ind på min mobiltelefon. Derefter satte jeg mig ned på en kontorstol og læste artiklerne om PostHuman Solutions. ... 1 ‘©7#v1#v’ er leet for Cthulhu. Leet, også kaldet ‘1337,’ er en Internet-skrivekode for computernørder. Det er ikke ualmindeligt at bruge leet til passwords. |
Illustration af Lars Kramhøft |
Læs omfattende uddrag af redaktørens introduktion, samt udvalgte uddrag fra novellerne:
Henrik S. Harksen |
|---|---|---|---|
|
|||