|
|
Om redigering, korrekturlæsning o.lign. |
||
|---|---|---|---|
|
____________ |
Alt for mange udgivelser i vor tid bærer præg af, at alt skal foregår i et opskruet tempo—med ringere kvalitet som resultat. En udgivelse fra H. Harksen Productions skal have et tilfredsstillende niveau af redigering og korrekturlæsning. Dét er en af forlagets målsætninger. Der findes nok ikke en eneste bog-udgivelse i verden, hvor man ikke kan finde én eneste korrektur- eller redigeringsfejl, men man kan i det mindste søge at stræbe efter det.
Desværre sneg der i den første udgivelse fra forlaget, Fra Skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller, flere af sådanne fejl ind end ønskeligt er. Det er der flere årsager til, men alle har de det til fælles, at det er undertegnede, der er skyld i, de—trods en masse forarbejde—alligevel endte i det færdige produkt. Og det beklager jeg. Men lad det i samme åndedrag være sagt, at jeg har lært af fejlene og at jeg er klar over både hvorfor og hvornår i processen disse fejl skete—så de vil blive væsentligt minimeret i fremtidige udgivelser!
Så målet holdes hele tiden for øje. Gode historier fortjener intet mindre.
Fortsat god læselyst og nyd gyset samt det forunderliges åbenbaring i det skrevne ord.
Hilsen
|
||
|
|||