|
|
Kapaciteter |
||
|
____________ |
... “Undskyld mig, de damer. Der er altså ikke mere juice.” De to piger i køkkenet kiggede på ham, som var han en talende hund på to ben. Om så de havde smilet, havde de ikke været pæne, men den ene ville sikkert gøre en landmand glad en dag... Og dog. Ud fra hendes ansigtsudtryk at dømme, ville landmanden sikkert ikke kunne skelne hende fra køerne. Han gik forbi dem og hen til køleskabet, hvor han tog en liter juice og stampede tilbage til sit bord. Nu ville kaffen med garanti være kold, før han nåede at blive færdig med rundstykket, og så ville han blive nød til at rejse sig igen. Nu var han ved at blive sur. Tilbage på værelset tog han stolen, der stod bag skrivebordet, og satte sig hen til vinduet. Han rullede persiennerne op, og stirrede ud på morgentrafikken, der så småt var ved at komme i gang. Lysene, der hastede hen over den morgenvåde vejbane, blev til streger. Streger der mindede ham om et eller andet. Han rynkede på panden og rykkede sig lidt uroligt på stolen. Han kunne mærke længslen. Himlen var blodrød og fyldte snart hele verden, som om der intet andet var end den. Han tog jakken af. Han var begyndt at svede, og sweateren kradsede ham på halsen. Han krængede sweateren af og rejste sig. Han gik hen til skrivebordet, og bladrede løst gennem de mange håndskrevne noter, der lå spredt ud over bordet. Hvor skulle han starte? Men hist og her var der et ord, der fangede hans øje, og snart hans tanke, og inden længe var computeren tændt, mens hans fingre behændigt skøjtede hen over tasterne. Han genfandt bøger og sider han var kommet til, tog fat på ufuldstændige sætninger og åbnede programmer, han først nu kunne huske, hvordan han skulle bruge. Solen steg til himmels, mens han lod sig opsluge af bøgerne. Utallige timer—årtier og århundrede og endda årtusinders
viden vældede frem fra sider, skærm og noter, mens Niels
Gallio bladrede gennem den ene fysikers fremlægning efter den
anden; fra de basale fysiske regelmæssigheder til relative
teser og kapaciteter. Halvdelen af det, der stod i disse bøger,
ville i bedste fald blive betragtet som nonsens, og i værste
fald blasfemi, af den etablerede, videnskabelige verden. Bøger,
der i skam stod hengemt i støvede magasiner og kældre.
De handlede om lysets bane gennem tyngdefelter, transformation og
duplikation, om de såkaldte naturlove, og om kapaciteter. Den
etablerede verden snakkede om regelmæssig-heder, ja selv
relative regelmæssigheder, men stadigvæk regelmæssigheder
og love, som om verden var så simpel, at den ville adlyde ord
skrevet på hvidt papir. Men verden bestod i stedet—skulle
man tro disse såkaldte kætterske skrifter—af
kapaciteter. Love om verden, kloden, universet, med alle dets sole,
planeter, kometer, molekyler, atomer og begreber om intethed og
antistof. Det var alt sammen udtryk for tingenes iboende kapaciteter.
De kunne udfolde disse kapaciteter, men der var ingen grund til at
tro, at det var de eneste kapaciteter de besad, og at de altid ville
udfolde netop disse kapaciteter.
|
Illustration af Lars Kramhøft |
Læs omfattende uddrag af redaktørens introduktion, samt udvalgte uddrag fra novellerne:
Henrik S. Harksen |
|---|---|---|---|
|
|||