|
|
Rædsel i det Nordvestlige England |
||
|
____________ |
...Der eksisterer ingen artikler, ingen bibliografioversigter, ingen multimedia og ingen erindring om bøgerne og historierne nævnt i min roman. Dét kan jeg ikke forklare, men jeg ved at de eksisterer. Men du kan godt se den åbenlyse forskel, ikke? I tilfældet med de to andre bøger er fejlene, misforståelserne og overdrivelserne meget nemme at finde frem til. Det eneste der skal til er tid, tålmodighed og viljestyrke. I tilfældet med min bog er problemet i stedet at man alt for hårdt forsøger at finde sådanne fejl. Jeg fristes til at sige, at det nærmest virker som om man prøver at skabe fejlagtigheder og søger at så tvivl om min bogs pålidelighed, hvilket i visse kredse er det eneste der skal til for at skaden er sket. Det største problem var dog den tilstand som Collins’ manuskript var i. Da man fandt det, var det forvansket i en sådan grad, at det inficerede tekstens troværdighed og ødelagde hele affærens sandfærdighed og beviserne derpå. Nogle havde fundet Collins’ manuskript førend mig og reduceret det til intet andet end en fantastisk historie. Virkelige steder og bøger, nu forsvundet i tidens annaler, var erstattet med mytiske tekster og lokaliteter. Mine undersøgelser viste at mange af disse navne var opfundet af en fra Rhode Island ved navn Howard Phillips Lovecraft! Nogen havde den klare intention at transformere de data om til, hvad der omtales som en “Cthulhu Mythos” historie. Et fiktivt værk! Personen som havde korrumperet teksten kaldte den endda “The Recurring Doom”! Vi finder aldrig virkelig ud af, hvem der fandt manuskriptet førend mig, ændrede vigtig information om navne og steder, og besluttede at reducere det til et stykke pastiche. Det var måske en lokal (og desperat) forfatter, som håbede at kunne leve i lyset af Lovecrafts berømmelse og få manuskriptet til at fremstå som den berømte forfatters eget!? Min vrede er at vi aldrig kommer til at kende til de oprindelige bøger og steder som nævnes i det oprindelige manuskript. Hvis du aldrig har set den version af manuskriptet, som jeg baserede min roman på, lad mig da gøre det soleklart, at jeg fik min uddannelse på Massachusetts University, nær Housatonic River Valley, ikke den fiktive lokation omtalt i den korrumperede tekst. Hvad angår placeringen af den overnaturlige hændelse, så ser det ud til at tidligere omtalte forfatter forsøger at stadfæste Sentinel Elm Farm i Athol, men dette er en alvorlig usandhed, grundet den tydelige ukorrekte geografiske placering. Det var uden tvivl Nelson (oprindeligt ‘Marsden’). Hver gang jeg begynder at tænke på det sted fælder jeg en tåre for Joseph Meredith. Jeg græder fordi han troede, jeg var blandt de døde d. 3. juli 1940, hvor utallige døde og lemlæstede lig blev fundet nær Swift River Valley og Gloucester. Pga. dét begik Meredith selvmord—det var mig som fandt ham, liggende på gulvet med en tom flaske absint, et tømt magasin og en tømt hjerneskal. Det var kort efter disse begivenheder at jeg immigrerede til Liverpool. Du er sikkert begyndt at tænke: Hvad med den historie jeg lovede
dig? Bare rolig, kære læser, din utålmodighed er
helt ubegrundet. Du har tid til at få at vide alt hvad jeg kan
fortælle dig. Men frygt ikke. Den historie, du venter så
længselsfuld efter, begynder nu. Vogt dig. Sandheden kan være
mere fantastisk end fiktion og snart vil ordet “umuligt”
blot være en spejlning af det ukendte.
|
Illustration af Lars Kramhøft |
Læs omfattende uddrag af redaktørens introduktion, samt udvalgte uddrag fra novellerne:
Henrik S. Harksen |
|---|---|---|---|
|
|||