|
|
Om Forlaget H. Harksen Productions |
||
|---|---|---|---|
|
____________ |
Formål
Dernæst er formålet—mere generelt—at udgive gyserhistorier, bizarre fortællinger og andre, beslægtede forunderlige og fantastiske fortællinger. Det er forlæggerens holdning, at der udgives alt for lidt af denne type historier i Danmark. Det er blevet bedre de senere år, men det er stadigvæk ikke godt nok. Forhåbentligt kan dette forlag medvirke til at ændre i det mindste en smule på denne urimelige skævvridning i den danske bogverden. Lidt om redigering, opsætning & æstetik
Sideløbende med det, er det en klar målsætning at udgive bøger, der er æstetisk pæne. Det gælder både med hensyn til en bogs omslag og bogtekstens opsætning. Desværre sneg der i de første par udgivelser flere af sådanne fejl ind end ønskeligt er. Hvad var fællesnævneren? Undertegnede. Så er det sagt uden omsvøb. Et faktum, der ærgrer mig og som jeg beklager. Men lad det i samme åndedrag være sagt, at jeg har lært af fejlene og at jeg er klar over både hvorfor og hvornår i processen disse fejl skete— og for hver ny udgivelse kan man se, at der bliver færre og færre fejl. Væsentligt færre. Så målene holdes hele tiden for øje. Gode historier fortjener intet mindre. Forlagets historie
Med tiden begyndte undertegnede også at færdiggøre sine historier, nærmere bestemt noveller, der også overvejende var på engelsk. Som ethvert andet barn i Danmark er jeg jo vokset op både med engelsksproget musik og en overflod af amerikanske blockbuster movies. Tillige var det meste af den litteratur jeg fandt interessant skrevet af engelsksprogede forfattere—kun meget lidt af den fantastiske genre var (eller er) oversat til dansk. Så det virkede naturligt at holde dette fokus på det engelske sprog. Senerehen begyndte jeg at udgive et amatørtidsskrift til The Order of Dagon Amateur Press Association med titlen The Philosopher, under samme "forlagsnavn." (Et tidsskrift jeg stadigvæk udgiver dér.) Det kan virke selvpromoverende at bevare dette pseudo/amatør-forlagsnavn, men da undertegnede i løbet af 2006 begyndte aktivt at arbejde for at samle materiale sammen til en udgivelse på eget forlag, faldt det naturligt at beholde navnet "H. Harksen Productions." Kald det overtro, kald det sentimentalitet... Kald det, hvad du vil, men det virkede bare rigtigt. Og når samtidig jeg også udgiver bøger til det engelsksprogede marked (se forlagets engelsksprogede hjemmeside)... Tja, så passer det jo meget fint ind i det større, uoverskuelige puslespil:-) Forlaget blev officielt oprettet som etmands-virksomhed d. 1. december 2006, men det var først i starten af 2008, at den første udgivelse, Fra Skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller (snart OOP), så dagens lys. Jeg håber i alle tilfælde, at udgivelserne på H. Harksen Productions kan hjælpe til, at flere talentfulde folk får deres fortællinger udgivet. Der er alt for mange, som af rent kommercielle og traditionelle grunde ikke får deres fantastiske historier ud. God læselyst! Og send gerne et manuskript ind;-)
|
||
|
|||